Ved I, hvilke AI-værktøjer medarbejderne bruger?
- Har I besluttet, hvad der må skrives ind, og hvad der ikke må?
- Skal vi tage et kig på det sammen?
Vi ved godt, at nogle af jer ikke bruger AI i firmaet. I hvert fald ikke officielt. Men er I helt sikre på, at medarbejderne heller ikke gør?
”Tag håndværkeren, der står ude på et projekt, tager et billede og spørger AI'en til råds om løsningen. Det er smart, og det sparer tid. Men hvor er billedet så havnet? Og kunne det i princippet komme en konkurrent til gode?”
Er det her, I plejer at tabe pusten? Man ved godt, at det burde være på plads, og så kommer hverdagen i vejen.
Det er lige præcis her, vi kan hjælpe. Vi skaber overblikket sammen med jer, hjælper ledelsen med de få beslutninger, der skal til, og sørger for, at alle ved, hvem der må hvad, og hvem der har ansvaret.
Fire nøgler til en god start.
Hvor står I?
Vi starter med en kort snak, så vi ved, hvor I står.
En snak med ledelsen
Med ejeren, direktionen eller bestyrelsen. Vi ser på, hvem der bruger AI i dag, og hvem der har ansvaret for sikkerhed, data og GDPR, også hvis I har en anden IT-partner. I går derfra med fem beslutninger: ét godkendt værktøj, korte regler, klar besked om, hvilke oplysninger der må bruges, én ansvarlig person.
Skal bestyrelsen være med, kommer vi gerne ud en aften.
En kort session i arbejdstiden
På et månedsmøde eller et fyraftensmøde. Vi gennemgår politikken, hvilket værktøj der skal bruges, hvad der må og ikke må lægges ind, og hvordan AI bliver en reel hjælp i hverdagen.
Det er godt at kende airbag og seler. Medarbejderne skal også lære at køre bilen. Derfor ser vi sammen med jer på, hvad de som minimum skal lære, hvilke redskaber de skal have, og hvordan I dokumenterer, at undervisningen er givet.
En AI-politik, I kan bygge videre på
I får en AI-politik, som I kan arbejde videre med. Den fortæller medarbejderne, hvad de må bruge AI til, hvad der aldrig må lægges ind, og hvem de spørger, når de er i tvivl. Sammen med de fem beslutninger er I godt fra start.
Når vi går derfra, er målet, at ledelsen ved, hvad der er besluttet. Medarbejderne ved, hvad der gælder. Og I har en AI-politik, I kan arbejde videre med.
Det er nemmere at starte rigtigt end at rydde op bagefter.
Ansvaret for, hvordan AI bruges i hverdagen, ligger 100% hos ledelsen, og sådan er det bare. Ligesom sikkerhed, data og GDPR.
Det er den slags, startpakken giver jer styr på.
Hvad er ikke med?
Teknisk opsætning er ikke en del af pakken. Opgaver, der dukker op, går videre til jeres IT, eller vi kan tage over, med en pakkeløsning. Har I en anden IT-partner, tager vi gerne snakken sammen med dem. Som tilvalg kan vi gennemgå, hvilke AI-værktøjer der allerede er åbnet op for hos jer.
Det får I.
- Gennemgang på jysk, så I ved, hvor I står
- Vi vender AI i dagligdagen med ledelsen, ejeren, direktionen eller bestyrelsen
- En kort session med medarbejderne i arbejdstiden
- En sikker start med fem beslutninger og en AI-politik, I kan arbejde videre med
Og AI'en? Den skal bare ikke have nøglerne til huset, bilen, båden og sommerhuset.
Kom i gang med SAI →