Der findes to fortællinger om offentligt WiFi. Den ene siger, at det er livsfarligt, og at man aldrig bør åbne en mail på en cafe. Den anden siger, at alt er krypteret i dag, og at der ikke er noget at bekymre sig om.
Sandheden ligger imellem, og den har flyttet sig betydeligt de senere år. Meget af den frygt, der stadig formidles i sikkerhedskurser, stammer fra en tid, hvor webtrafik ikke var krypteret som standard.
Her er den nøgterne gennemgang — hvad der er blevet bedre, hvad der stadig er en reel risiko, og hvad der er værd at bruge energi på.
Hvad der er blevet bedre
Stort set al webtrafik er i dag krypteret med HTTPS. Det betyder, at en person på samme netværk ikke uden videre kan læse indholdet af det, du sender. Browsere advarer desuden tydeligt, hvis certifikatet ikke er gyldigt, og de fleste websteder tvinger krypteret forbindelse.
Den klassiske forestilling om, at nogen sidder i hjørnet og læser din mail med, mens du skriver den, er derfor væsentligt mindre relevant end for ti år siden.
Hvad en person på samme netværk stadig kan se, er hvilke domæner du besøger — men ikke hvad du gør der. Det er en fortrolighedsbekymring, ikke en sikkerhedsbrist.
Hvad der stadig er en reel risiko
Falske adgangspunkter
Det er nemt at opsætte et netværk, der hedder noget tillidsvækkende — for eksempel navnet på hotellet, lufthavnen eller cafeen. Kobler du dig på det, kan trafikken ledes gennem angriberens udstyr.
HTTPS beskytter stadig indholdet, men du kan blive ledt til en falsk login-side, der ser rigtig ud. Det er den reelle angrebsvej: ikke aflytning, men omdirigering.
Certifikatadvarsler der klikkes væk
Den største reelle risiko er brugeren, der trykker fortsæt alligevel på en advarsel. Gør man det, kan trafikken være aflyttelig.
Reglen er enkel og undtagelsesfri: en certifikatadvarsel betyder stop, ikke fortsæt. Sig det til medarbejderne på præcis den måde — som en regel uden nuancer, fordi nuancer bliver til undtagelser.
Portaler der beder om mere end de skal
Nogle netværk kræver login via en portal. Er den designet til at ligne noget andet — for eksempel en Microsoft-login eller en betalingsside — er det et angreb.
Et netværk har aldrig brug for dine arbejdslogins. Bliver du bedt om dem, er svaret nej, uanset hvor officiel siden ser ud.
Skulderkig
Lavteknologisk og undervurderet. På et tog eller i en lufthavnslounge sidder folk tæt. En skærm med kundeoplysninger, lønsedler eller personfølsomme data kan læses af sidemanden.
Efter GDPR er det et databrud, hvis en uvedkommende kan læse personoplysninger, uanset at det skete ved et uheld i en togkupé. Et privatfilter til skærmen koster nogle hundrede kroner og løser problemet helt.
Enheder der er synlige på netværket
På et åbent netværk kan andre enheder forsøge at nå din. Er Windows-firewallen slået til og netværket markeret som offentligt, er du langt bedre stillet — så er fildeling og netværkssynlighed slået fra.
Windows spørger om det ved første tilkobling. Svar offentligt. Er der svaret privat ved en fejl, kan det ændres i netværksindstillingerne.
Det der reelt beskytter dig
- MFA på alle konti. Selv hvis kodeordet opsnappes på en falsk login-side, kommer angriberen ikke ind.
- Kryptering på disken. Beskytter, hvis maskinen bliver glemt eller stjålet — som er en langt mere sandsynlig hændelse end aflytning.
- Opdateret system. De angreb, der rammer enheder direkte over et netværk, udnytter kendte, upatchede huller.
- Mobilt hotspot fra egen telefon. Enkel, hurtig og fjerner problemet helt. Ofte det bedste valg, hvis dækningen er god — og det koster i praksis ingenting på et moderne mobilabonnement.
Hvad med VPN?
En VPN krypterer trafikken hele vejen til virksomhedens eller udbyderens netværk. Det giver reel værdi på et upålideligt netværk, og det er stadig nødvendigt for at nå interne systemer.
Men VPN er ikke en universalløsning, og den bliver ofte solgt som en. En kommerciel forbruger-VPN flytter blot tilliden fra cafeens netværk til VPN-udbyderen, som nu kan se alt.
Til erhvervsbrug er en virksomhedsstyret løsning eller betinget adgang med enhedskrav den rigtige vej. Og bemærk: en VPN beskytter ikke mod phishing, mod en falsk login-side, eller mod at brugeren klikker videre på en certifikatadvarsel.
En praktisk regel til medarbejderne
Fire punkter, der kan huskes:
- Vælg mobilt hotspot, hvis dækningen er fornuftig.
- Klik aldrig videre på en certifikatadvarsel.
- Indtast aldrig arbejdslogin i en netværksportal.
- Vend skærmen væk fra sidemanden, hvis der er personoplysninger på den.
Det er nok. Længere lister bliver ikke husket, og de fire dækker de situationer, der reelt opstår.
Særligt om hoteller og konferencer
Hotelnetværk er den kategori, hvor vi ser flest problemer i praksis — ikke på grund af angreb, men fordi de er dårligt vedligeholdt, langsomme og af og til blokerer de porte, forretningsapplikationer bruger.
Rejser medarbejdere meget, er et godt mobilabonnement med rigelig data ofte den bedste investering i både sikkerhed og produktivitet. Det fjerner en hel kategori af supportsager.
Det der bekymrer os mere end cafe-WiFi
Ærligt talt er offentligt WiFi ikke øverst på vores liste over risici hos danske SMB-virksomheder. Manglende MFA, ukrypterede bærbare, utestet backup, gamle åbne godkendelsesprotokoller og genbrugte kodeord koster langt mere i praksis.
Vi nævner det, fordi vi ofte møder virksomheder, der har brugt energi på en VPN-løsning, mens MFA ikke er slået til på alle konti. Det er en forkert prioritering — den dyre løsning før den billige.
Bruger I energi på sikkerhed, så start med identitet og backup. Og tag derefter hotspot-vanen med som en let gevinst.
Netdk hjælper med at prioritere rigtigt
Vores sikkerhedsgennemgang giver et konkret overblik over, hvor jeres reelle risici ligger — ikke en generisk liste over alt, der kunne gå galt. Vi kører ud til virksomheder i Aarhus, Randers, Silkeborg, Viborg, Skanderborg, Lystrup og Odder.
Vi siger også ærligt, hvad I ikke behøver at gøre noget ved. Det er lige så værdifuldt som listen over det, der bør laves.
Næste skridt
Ring på 70 23 57 70 for en gratis gennemgang af, hvor jeres største risici faktisk ligger.