Når medarbejderne siger internettet er langsomt, er det i de fleste tilfælde ikke internetforbindelsen. Det er WiFi.

Forskellen er vigtig, fordi den ene koster en opgradering hos udbyderen, og den anden koster en fornuftig opsætning. Vi har set virksomheder fordoble deres internetabonnement uden nogen mærkbar forbedring, fordi flaskehalsen sad i et adgangspunkt i et teknikskab.

Her er hvordan I finder ud af, hvad I har med at gøre — og hvad der skal til for at rette det.

Første test: kabel mod WiFi

Kør en hastighedstest på en maskine med netværkskabel, og derefter på WiFi samme sted.

Er kabelforbindelsen hurtig og WiFi langsom, er problemet trådløst. Er begge langsomme, er det linjen eller netværksudstyret. Er begge hurtige, men et bestemt system er langsomt, er det systemet.

Det er den enkleste og mest oplysende test, der findes, og den tager to minutter. Gør den, inden I ringer nogen op — svaret sparer et helt fejlsøgningsled.

Mål dækningen med en app

Der findes gratis apps til telefon og pc, som viser signalstyrke. Gå rundt i huset og noter styrken i hvert rum — særligt mødelokaler, kantine, lager og de kontorer, der ligger længst fra udstyret.

Signalstyrke måles i dBm, hvor tættere på nul er bedre. Som tommelfingerregel:

  • Bedre end -60 dBm: godt, fuld hastighed.
  • Omkring -70 dBm: brugbart til mail og filer.
  • Dårligere end -75 dBm: problemer med tale og video, og forbindelsen falder ud.

Tag noterne med, når I taler med en leverandør. Det gør samtalen konkret i stedet for gætværk — og det gør det muligt at måle bagefter, om det blev bedre.

De fem klassiske fejl

1. Ét adgangspunkt til hele huset

En router placeret i teknikrummet kan ikke dække 400 kvadratmeter med betonvægge. Løsningen er flere adgangspunkter, der arbejder sammen — ikke en kraftigere router.

Det er en udbredt misforståelse, at et stærkere signal løser problemet. Klienten skal også kunne svare tilbage, og en telefon sender med langt mindre effekt end et adgangspunkt.

2. Forkert placering

Udstyr placeret i et skab, bag en metalreol, i kælderen eller ved siden af et ventilationsanlæg.

Adgangspunkter hører i loftet, i det rum der skal dækkes, med frit udsyn. Det kræver kabling, og det er derfor, det ofte ikke bliver gjort — men det er forskellen mellem en løsning og en lappeløsning.

3. Kanaloverlap

Flere adgangspunkter på samme kanal forstyrrer hinanden. På 2,4 GHz findes reelt kun tre ikke-overlappende kanaler.

Har I naboer i samme bygning eller erhvervspark, kan deres netværk også være en faktor. En måling viser, hvor mange netværk der konkurrerer om luften.

4. Alt hænger på 2,4 GHz

2,4 GHz rækker længere men er langsommere og mere forstyrret — af mikrobølgeovne, trådløse headset og alt andet. 5 GHz er hurtigere med kortere rækkevidde.

Enheder bør bruge 5 GHz, når de kan, og det kræver, at netværket er sat rigtigt op. Har I moderne udstyr, kan 6 GHz være relevant, men det kræver også nyere klienter.

5. Forbrugerudstyr til erhvervsbrug

En router fra en elektronikkæde er bygget til en familie med femten enheder. Et kontor med fyrre enheder, gæstenet og video hele dagen har andre krav — særligt til hvor mange samtidige forbindelser udstyret kan holde, og til om det kan administreres centralt.

Gæstenet: opdel altid

Gæster og private telefoner hører ikke på samme netværk som firmaets computere og servere. Et gæstenet med eget kodeord, uden adgang til det interne net, er obligatorisk.

Læg samtidig printere, kameraer, alarmanlæg, varmestyring og andet udstyr i deres eget segment. Det er den type udstyr, der oftest er upatchet, og som derfor bør holdes adskilt fra det, der betyder noget.

Gennemgå desuden, hvem der kender gæstenettets kode. Er den den samme som for tre år siden, er den formentlig i omløb i hele byen. Skift den årligt, eller brug en løsning med tidsbegrænsede koder.

Særlige udfordringer i praksis

Produktion og lager. Højt til loftet, metalreoler og trucks der flytter sig. Kræver flere adgangspunkter og typisk retningsbestemte antenner. Håndscannere er desuden ofte følsomme over for skift mellem adgangspunkter og skal have overlappende dækning.

Ældre bygninger. Tykke mure, gamle brandsektioner og armeret beton dæmper signalet mere, end de fleste forventer. Her er kabling til flere adgangspunkter ofte den eneste holdbare løsning.

Mødelokaler. Tyve personer med hver to enheder i et lokale er en belastningsspids, ikke et dækningsproblem. Det kræver udstyr, der kan håndtere mange samtidige klienter — og det er et andet krav end rækkevidde.

Kontorlandskaber med glasvægge. Glas reflekterer og skaber uforudsigelige mønstre. Måling er her særligt nødvendig, fordi intuition ikke virker.

Hvornår er det tid til nyt udstyr?

  • Udstyret er mere end fem eller seks år gammelt.
  • Der er ikke længere firmwareopdateringer til det — det er både et sikkerheds- og et stabilitetsproblem.
  • Det understøtter ikke moderne WiFi-standarder eller WPA3.
  • Det kan ikke administreres centralt, så hvert adgangspunkt skal sættes op enkeltvis.
  • I har tilføjet medarbejdere, enheder eller lokaler, siden det blev sat op.
  • I har fået flere videomøder — hvilket alle har.

Husk sikkerheden

Brug WPA3 hvis udstyret kan, ellers WPA2 med et langt kodeord. Slå WPS fra — den kan misbruges. Skift administrationskodeordet på udstyret fra standardværdien.

Overvej desuden, om medarbejdernes adgang bør ske med deres egen brugerkonto frem for et fælles kodeord. Så kan adgangen fjernes ved fratrædelse uden at alle skal have en ny kode — og I kan se, hvilke enheder der er på nettet.

Kabling er stadig en god investering

Et sidste, upopulært råd: alt, der står stille, bør have kabel. Stationære computere, printere, skærme i mødelokaler, kasseterminaler.

Hver enhed, der flyttes fra WiFi til kabel, frigiver luft til dem, der har brug for at være trådløse. Det er den billigste kapacitetsforbedring, der findes, og den bliver ofte overset, fordi trådløst opleves som moderne.

Netdk måler og bygger om

Vi laver dækningsmålinger og opsætning af erhvervs-WiFi for virksomheder i hele Midtjylland — kontorer i Aarhus og Lystrup, produktion omkring Randers og Viborg, butikker i Silkeborg, Skanderborg og Odder.

Vi kommer ud og måler, inden vi anbefaler udstyr. Det er den eneste måde at undgå at købe for meget eller for lidt — og det giver et udgangspunkt, så I bagefter kan se, at det blev bedre.

Næste skridt

Har I døde zoner eller møder der falder ud? Ring på 70 23 57 70, så måler vi op.